Tri-City Photo Marathon

Tri-City Photo Marathon 2018

Photo Marathon i 3 byer

Lørdag d. 21. april 2018 er der igen FotoMarathon i København. Tri-City Photo Marathon er et 10 timers FotoMarathon med 10 emner og 10 billeder. Konkurrencen foregår samtidig i København, Cairo og Ramallah med samme emner og regler. Hver by holder sin egen bedømmelse og præmier.

Deltag gratis

Det er gratis at deltage i Tri-City Photo Marathon, men du skal tilmelde dig inden konkurrencen begynder. Du kan deltage med digital kamera eller smartphone.

Tilmelding

Det er gratis at tilmelde sig. Du kan tilmelde dig indtil konkurrencen begynder lørdag d. 21. april kl. 10..00.

Hvornår

Konkurrencen starter Lørdag d. 21. april 2018 kl. 10.00 og slutter kl. 20.00.
Præmieoverrækkelsen vil finde sted i maj måned (den nærmere dato bliver oplyst senere).

Hvor

International Media Support, Nørregade 18, 1165 København K. Her starter vi Tri-City Photo Marathon i København, uddeler emner, hygger os og slutter konkurrencen. Se kortet.

Start

Du skal møde personligt op når konkurrencen begynder. Du vil her modtage information, emner, support mm. Kom i god tid og hyg dig med de andre deltagere.

Afslutning med digital kamera

Du skal møde personligt op til afslutning og få overført dine billeder fra dit hukommelseskort til konkurrencen. Hukommelseskortet må ikke indeholde andre billeder i JPG format end dem som skal indgå i konkurrencen. Andre filformater (f.eks. RAW) må gerne være på kortet og de vil ikke indgå i konkurrencen.

Afslutning med smartphone

Du skal møde personligt op til afslutningen og få kontrolleret at dine billeder er uploadet til konkurrencen. Du har afsluttet konkurrencen, når du har uploadet dine 10 billeder.
Du skal uploade dine billeder til en mappe på Dropbox. Mappens navn skal være dit deltagernr. (f.eks. 23). Deltagernummeret fik du ved tilmeldingen til FotoMarathon.
Du må gerne uploade dine billeder undervejs i konkurrencen, men alle billeder skal være uploadet senest kl. 20.30. Læs her hvordan du afleverer dine billeder med Dropbox.

Emner

I løbet af konkurrencen, får du 10 emner. Hvert emne skal du forvandle til et fotografi. Det er samme emner deltagerne i Ramallah og Cairo får.

Præmier

Der er præmier til de tre bedste serier.
1. præmie: Gavekort på 6.000 kr.
2. præmie: Gavekort på 3.000 kr.
3. præmie: Gavekort på 1.500 kr.

Emnepræmier
Konkurrencen er bygget sådan op, at de 10 udleverede temaer hænger sammen i par, som indbyrdes er hinandens antonymer (f.eks. dag/nat, søn/datter, sol/måne). Der er præmie til den bedste fortolkning af tema 1-2, tema 3-4, tema 5-6, tema 7-8 og tema 9-10.
Præmien er et gavekort på 750 kr.

Alle gavekort er til Goecker for Shooters.

Konkurrenceregler

Reglerne er lidt anderledes end de plejer at være. Derfor anbefaler vi at du tjekker op på reglerne. Læs konkurrencereglerne her.

Tra-City Photo Marathon København

Om Tri-City Photo Marathon

Med Tri-City Photo Marathon 2018 ønsker vi at løfte fotomaratonet fra at være en fotokonkurrence til en tværkulturel begivenhed; en fotodokumentation af hvordan mennesker på tværs af landegrænser og kulturer fortolker de samme emner, og hvordan de lokale forhold påvirker fotografernes fortolkninger.

Ved at lade fotografer fortolke samme emner i tre byer, håber vi at kunne vise noget universelt menneskeligt og samtidig undersøge, hvordan vores omgivelser påvirker vores syn på verden.

Tri-City Photo Marathon er organiseret af International Media Support i Danmark, the Danish House in Palestine (DHIP) i Ramallah og the Danish Egyptian Dialogue Institute (DEDI) i Cairo i samarbejde med the Contemporary Image Collective (Cairo) og FotoMarathon Denmark.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Tri-City Photo Marathon 2018”