Bedømmelsen af FotoMarathon

Hver FotoMarathon deltagers billeder printes på et kontaktark i A3 format
Kontaktark med deltagernes serier, som blev brugt i bedømmelsen indtil 2014.

Bedømmelsen finder sted kort efter FotoMarathon. Vi kårer vindere blandt deltagere i 6, 12 og 24-timer FotoMarathon. Her bliver der bedømt på fotoserien som helhed.

Vi finder også emnevinderne. Der kåres en vinder til udvalgte emner og her foluseres udelukkende på løsningen af emnet.

Alle billederne bedømmes ud fra idéen bag billederne, kompositionen og ensartetheden i billedkvaliteten.

Det er vigtigt, at billederne fungerer både i seriens sammenhæng og at de kan stå alene.

Dommerne kan være tidligere vindere, professionelle fotografer, amatørfotografer og folk fra fotobranchen og lignende. Dommerne holdes hemmelige til efter bedømmelsen.

Hvordan foregår bedømmelsen

Bedømmelsen sker via et bedømmelsessystem der er lavet til FotoMarathon af Klavs Laksø fra arrangørgruppen.

I hovedkonkurrencerne foregår bedømmelsen over tre runder. De to første runder bedømmer dommerne alene hjemmefra via deres computer og dommerne taler ikke sammen. I tredje runde hvor vinderne findes, skal dommerne sætte sig sammen med en repræsentant for FotoMarathon og finde vinderne af fotokonkurrencerne.

Screenshot af bedømmelses programmet som er udviklet til FotoMarathon

Første runde. Den første udvælgelse. Hver dommer gennemgår alle serier og skal vælge 15 serier, som skal gå videre til anden runde. Med to dommere vil der kunne være mellem 15 og 30 serier der går videre. Men det vil være naturligt at dommerne er enige om flere af serierne. Derfor vil der normalt være under 30 serier. Dommerne har mulighed for at se hver enkelt serie som et kontaktark og se hvert enkelt billede i stor størrelse.

Anden runde. Her ser dommerne de serier de selv har sendt videre i første runde, men også de serier de andre dommere har sendt videre.  Blandt dem skal hver dommer vælge 5 serier som skal med til tredje runde – den endelige bedømmelse.

Tredje runde. Nu skal vinderne findes blandt de serier dommerne sendte videre i 2. runde. Dommerne sætter sig sammen og skal i fællesskab finde første, anden og tredje pladsen. Det sker gennem diskussion og forsvar af ens egne favoritter. Dommerne er sjældent helt enige, så de går i dybden med billederne som forstørres, tolkning ef emnerne gennemgås kritisk og den tekniske kvalitet spiller ind. Og ikke mindst skal sammenhængen i serien helst holde hele vejen igennem. Det er også i tredje runde at billderne får tjekket exif data og det er her dommerne afgør om konkurrencereglerne er overholdt. FotoMarathon er til stede under hele tredje runde.

Emnekonkurrencen. I emnekonkurrencen bedømmes hvert emne af 1 dommer. Dommeren får vist alle billeder til emnet og kan vælge alle de billeder som skal videre i anden runde. Dommeren har mulighed for at se billedet stor størrelse. I hver ny runde ser dommeren de billeder der gik videre fra sidste runde og dommeren kan fortsætte i et uendeligt antal runder, indtil der kun er et billede tilbage. Og så er vinderen fundet.

Vinderne bliver offentliggjort ved vores præmieoverrækkelse og her på hjemmesiden.

Dommerne i FotoMarathon 2019

I 6 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Maija Hejgaard – Grafisk designer og tidligere deltager og arrangør af FotoMarathon
  • Hugo Prestegaard – FotoMarathon
  • Klavs Laksø – FotoMarathon

I 12 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere deltager og vinder af FotoMarathon
  • Hugo Prestegaard – FotoMarathon

I 24 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere vinder af FotoMarathon
  • Maija Hejgaard – Grafisk designer og tidligere deltager og arrangør af FotoMarathon

I emnekonkurrencen er dommerne

  • Maija Hejgaard – Grafisk designer og tidligere deltager og arrangør af FotoMarathon
  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere vinder af FotoMarathon
  • Hugo Prestegaard – FotoMarathon
  • Klavs Laksø – FotoMarathon

Dommerne i FotoMarathon 2018

I 6 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Thomas Rousing – Fotograf – Website
  • Josephine Ernst – Kunstfotograf

I 12 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere vinder af FotoMarathon
  • Josefine Ernst – Kunstfotograf

I 24 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere vinder af FotoMarathon
  • Thomas Rousing – Fotograf – Website

I emnekonkurrencen er dommerne

  • Thomas Rousing – Fotograf
  • Kim Borup – Arrangør i Fredericia
  • Josephine Ernst – Kunstfotograf
  • Kenneth Olsen – Fotograf og tidligere vinder af FotoMarathon

Dommerne i FotoMarathon 2017

I 6 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Tidligere vinder
  • Hugo Prestegaard – FotoMarathon

I 12 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Josephine Ernst – Kunstfotograf
  • Daniel Faldborg – Kamerahuset

I 24 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen – Tidligere vinder
  • Josephine Ernst – Kunstfotograf

I emnekonkurrencen er dommerne

  • Klavs Laksø – FotoMarathon
  • Karin Laursen – Arrangør i Fredericia
  • Josephine Ernst – Kunstfotograf
  • Kenneth Olsen – Tidligere vinder

Dommerne i FotoMarathon 2016

I 12 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Mathias Fra Kamerahuset
  • Tai fra Kamerahuset

I 24 Timers FotoMarathon er dommerne

  • Kenneth Olsen
  • Erik Jørgensen

I emnekonkurrencen er dommeren Hugo Prestegaard fra FotoMarathon.

Dommerne i FotoMarathon 2015

FotoMarathon 2012. Dommerne Kristine Kern, Tim Vladimir og Lasse Seidelin Bendtsen studerer en fotoserie under bedømmelsen af FotoMarathon 2012. Copyright: Klavs Laksø
FotoMarathon 2012 Dommerne (Kristine Kern, Tim Vladimir og Lasse Seidelin Bendtsen) studerer en fotoserie.

12 og 24 Timers Konkurrencens dommere

  • Patrick Kauffmann. Patrick har studeret Medie Production på Københavns Tekniske Skole og fotografi på Bournemouth & Poole College of Art and Design. De sidste 15 år har Patrick som selvstændig fotograf. Du kan finde Patricks billeder på udstillinger og i forskellige magasiner f.eks. Bazar, Chili, Elle Decor, Euroman, Politiken. Læs mere på Patrick Kaufmanns hjemmeside.
  • Bent Larsen. Vi mødte Bent i en kælder i Linnesgade i København i 1985 og allerede dengang var kameraet en fast del af Bents liv. Kælderen blev omdannet til Københavns største Medieværksted, med alt fra fotoatelier, mørkekammer og tegnestue til musikstudie og trykkeri. I 1988 var Bent med til at opstarte FotoMarathon i Danmark og har været aktiv arrangør i 20 år. Bent er stadig aktiv under opstarten i København. Sidste sommer havde Bent en flot udstilling i Glasuniverset i Gilleleje. Besøg Bent Larsens hjemmeside og læs mere.

Mobil og 6 Timers Konkurrencens dommere

  • Marco Zamarin vandt anden plads i 24 Timers FotoMarathon 2014. Marco arbejder hos Phase One som producerer verdens dyreste kamera. Derudover sponserer Phase One fantastiske software til vinderne.
  • Søren Øbro er medstifter af Picturize, som står bag den app der blev brugt til Mobil FotoMarathon og er desuden freelance UX designer. Besøg Søren Øbros hjemmeside og læs mere.