Forberedelse til årets fotomarathon

Det kan klart betale sig at forberede sig til årets sjove konkurrence.

Et godt sted at starte er at læse de indlæg, som vi har samlet under emnet “Gode råd” eller tagget “Forberedelse” her til højre.

Især indlægget med ting, som du skal huske, er godt lige at printe ud og hakke af inden du lørdag morgen drager ud af døren.

Kig også på emnerne fra sidste år, og reflekter lidt over hvordan du ville fortolket disse emner med dit kamera. Herved kommer du ind i tankegangen, som du skal bruge under FotoMarathon.

I gallerierne på hjemmesiden her, kan du også se hvordan vinderne igennem de sidste par år har fortolket emnerne. Også her kan du finde inspiration.

 

 

Det er også en god ide, at undersøge hvad der er af arrangementer i din by under FotoMarathon. Måske finder du vindermotivet ved Spejdernes Sækkevognsvæddeløb, ved havnen hvor verdens største sejlskib lægger til kaj, eller åbningens af det nye kunstmuseum.
I alle byerne er det lykkedes os at skaffe vores deltagere gratis adgang til flere kultur institutioner. Se hvilke steder i din by, som du får gratis adgang til under emner her ude til højre.  Kig ind på disse steders hjemmeside, og se om der er et arrangement, som du vil kunne bruge.