FotoMarathon FAQ


Ubesvarede spørgsmål

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på, så “klik her” og send det til os.

Indhold

Aflysning

Armbind

Assistenter

Billedbehandling

Copyright

Deltagernummer

Emnepræmier

Kamera deltagere

Konkurrenceregler

Skifte mellem 6, 12 eller 24 timers konkurrencen

Smartphone deltagere

Teknisk assistance

Tilmelding

 

Aflysning af FotoMarathon

Hvis FotoMarathon bliver aflyst vil det blive annonceret på hjemmesiden, FotoMarathons facebook side og via mailinglisten.
Til toppen af siden

Armbind

Hvis der i den by du deltager i, er events eller steder med gratis adgang for FotoMarathon deltagere, vil du ved starten få udleveret et grønt FotoMarathon armbind. Det kan f.eks være gratis entre, gratis morgenmad til 24 timers deltagere, osv. Armbindet skal afleveres når du afslutter FotoMarathon.
Har du en assistent med til FotoMarathon, kan du købe 1 ekstra armbind, som vil give din assistent de samme fordele som du har. Det ekstra armbind koster 100 kr. og registreres på dit deltagernr. Når du afslutter FotoMarathon, skal du aflevere assistentens armbind (ligesom dit eget armbind skal afleveres) og vi tilbagebetaler 50 kr. Der kan kun udleveres eet ekstra armbind pr. deltager og kun sålænge der er armbind nok til deltagerne.
Til toppen af siden

Assistenter til FotoMarathon

Du må gerne have en eller flere assistenter med til FotoMarathon. Hvis der er events eller steder der er gratis for FotoMarathon deltagere, kan du købe et ekstra armbind og dermed opnå de samme fordele for 1 assistent (f.eks. gratis entre, morgenmad…). Se under Armbind.

Til toppen af siden

Billedbehandling

I FotoMarathon er det ikke tilladt at efterbehandle billederne på computer, telefon eller kamera,.
Du må gerne foretage dig alt, der kan gøres, før billedet bliver taget. Dvs. anvende indstillinger som f.eks. sort/hvid og sepia samt anvende ekstraudstyr i form at blitz, stativ, filtre, afmaskninger og lignende.
Til toppen af siden

Copyright

Copyright på dine billeder tilhører dig. Der er dog et par undtagelser. Dem kan du læse om i Konkurrenceregler og vilkår for deltagelse i FotoMarathon
Til toppen af siden

Deltagernummer

Du får dit deltagernr. når du tilmelder dig FotoMarathon 2017 – pas godt på det. Deltagernummeret bruges til at identificere dig og dine billeder. Når du afleverer dine billeder bliver de omdøbt, så de starter med dit deltagernummer og under hele bedømmelsen er du kun et nummer – dit deltagernr.

Til toppen af siden

Emne præmier

Der er en præmie til det bedste billede indenfor udvalgte emner eller måske alle emner. For at deltage i konkurrencen om emnepræmier, skal du gennemføre 6, 12 eller 24 timers FotoMarathon.
Til toppen af siden

Kamera deltagere

Deltager du med kamera, skal uret i dit kamera indstilles korrekt inden FotoMarathon begynder. Dette er meget vigtigt, fordi vores billedprogram tjekker om billederne er taget under FotoMarathon. Kontakt en af FotoMarathons medarbejdere hvis du har brug for hjælp til at stille uret.

Alle dine emner skal fotograferes på det samme kamera. Du må altså ikke skifte kamera undervejs.

Hvis dit kamera svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til en af FotoMarathons medarbejdere, som vil gøre, hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.
Til toppen af siden

Konkurrenceregler

Vi anbefaler at du læser konkurrencereglerne grundigt, så du undgår problemer. Konkurrencereglerne finder du her.

Da der hele tiden udvikles nye teknikker og funktioner til kameraer, som det er nødvendigt at forholde sig til, vil FotoMarathons konkurrenceregler blive ændret løbende og uden varsel. Hvis du er i tvivl om reglerne og de teknikker dit kamera har, skal du kontakte FotoMarathon.
Til toppen af siden

Smartphone deltagere

Deltager du med smartphone, skal uret være indstillet korrekt før konkurrencen begynder (det sker normalt automatisk). Dette er meget vigtigt, fordi vores billedprogram tjekker om billederne er taget under FotoMarathon og billederne sorteres i tidsrækkefølge.
Alle dine emner skal fotograferes med den samme smartphone. Du må altså ikke skifte mobiltelefon undervejs.
Det er vigtigt at du har internet (mobildata eller WIFI) og en Dropbox, for at kunne uploade dine billeder når konkurrencen slutter.
Når du afslutter, skal du uploade dine billeder til en mappe på din Dropbox og dele denne mappe med dropbox@fotoMarathon.dk. Dine billeder skal være uploadet senest ved afslutningen af den konkurrence du deltager i. Vi har en lille guide “Afslut FotoMarathon med Smartphone“, som vi anbefaler at du læser.

Hvis din mobiltelefon svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til en af FotoMarathons medarbejdere, som vil gøre, hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.
Til toppen af siden

Skifte mellem 6, 12 eller 24 timers konkurrencen

Det er nemt at skifte mellem de tre konkurrencer. Det er nemlig tidspunktet du afslutter, som i den sidste ende afgør om du er med i 6, 12 eller 24 timers konkurrencen. Du kan afslutte kl. 15.30-16.30 (6 timers konkurrencen), kl. 21.30-22.30 (12 timers FotoMarathon) og søndag kl. 9.30-10.30 (24 timers FotoMarathon). OBS. Det er det er kun muligt at afslutte på disse tidspunkter.
Til toppen af siden

Teknisk assistance

Hvis der opstår problemer undervejs, skal du straks henvende dig til FotoMarathons crew, som yder teknisk assistance efter bedste evne.
Vi kan ikke tilbyde salg af batterier eller andre reservedele.
Til toppen af siden

Tilmelding

For at deltage i FotoMarathon, er det nødvendigt at tilmelde sig. Tilmeldingen åbner omkring 1. august og lukker når FotoMarathon begynder.
Når du tilmelder dig, får du dit deltagernummer. Det får du brug for under konkurrence, så husk at have det med.
Til toppen af siden