FotoMarathon intro ramme til tekst

FAQ

Spørgsmål

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på, så "klik her" og send det til os.

12-timers FotoMarathon

12-timers FotoMarathon begynder lørdag d. 29. august 2009 kl. 11.00 og kan afsluttes fra kl. 22.30 når de 12 første emner er fotograferet.
12-timers FotoMarathon har også mulighed for at afslutte senere. Hvis du f.eks. har fotograferet 19 emner og ikke ønsker at fortsætte, så kan du aflevere til næste emneuddeling. Du vil da deltage i 12-timers FotoMarathon og i konkurrencen om enkeltpræmier til de 19 emner du har fotograferet.
Når du afslutter, skal du vise dit deltagerkort med mindst 2 kontrolstempler. Du skal aflevere hukommelseskortet, det grønne armbind og evt. udleveret krus. Derefter vil du modtage et diplom som bevis på fuldførelse.

24-timers FotoMarathon

24-timers FotoMarathon begynder lørdag d. 29. august 2009 kl 11.00 og kan afsluttes d. 30. august mellem kl.10.01 og kl. 11.30.
Deltagere i 24-timers FotoMarathon deltager i konkurrencen om præmier til 24-timers Fotomarathon samt i konkurrencen om alle enkeltpræmier.
Når du afslutter, skal du vise dit deltagerkort med 5 kontrolstempeler. Du skal aflevere hukommelseskortet, det grønne armbind og evt. udleveret krus. Derefter vil du modtage et diplom som bevis på fuldførelse.

Bedømmelse

Billederne skal fungere både på print og skærm.
Den første udvælgelse foretages ud fra et print i A3 størrelse af hele serien og dommerne vælger de serier som skal gå videre i bedømmelsen.
Til den endelige vurdering og placering af vinderne, benytter dommerne sig af skærm, exif-data, forstørrelser og andre teknikker. Det er dommerne der suverænt afgører om konkurrencereglerne er overtrådt.

Dommerne er en blanding af profesionelle og amatør fotografer og folk fra fotobranchen.

Dommerne i FotoMarathon 2009 var:

Dommerne i FotoMarathon 2008 var:

Billedbehandling, teknik og udstyr

Billederne skal tages under FotoMarathon 2009, dvs. fra lørdag d. 29/8 kl.11 til søndag d. 30/8 kl.11. De skal tages i den rækkefølge emnerne er udleveret i. Dvs. at emne 1 ligger først på hukommelseskortet, derefter følger emne 2, 3, 4 osv.
Det er ikke tilladt at redigere billederne efter de er taget, uanset om det sker på kameraet eller i et billedbehandlingsprogram. Det er heller ikke tilladt at ændre filnavne og exif-data.
Derimod er det tilladt at foretage sig alt der kan gøres før billedet tages. Dvs. anvende indstillinger på kameraet (f.eks. sort/hvid, sepia) samt anvende ekstraudstyr i form at blitz, stativ, filtre, afmaskninger og lignende.

Copyright

Arrangørerne forbeholder sig ret til vederlagsfrit at udstille samt publicere udvalgte billeder i forbindelse med omtale af FotoMarathon. I forbindelse med enkeltpræmier forbeholder præmiestiller sig ret til at publicere de præmierede billeder i ikke-kommercielt øjemed.

Enkeltpræmier

Der er en præmie til hvert emne bortset fra emne nr. 1. For at deltage i konkurrencen om enkeltpræmier, skal du mindst have gennemført 12-timers Fotomarathon.

Erstatning

I tilfælde af bortkomne eller beskadiget hukommelseskort har deltageren kun krav på refusion af deltagergebyr.

Filformat

Billederne skal tages i filformatet JPG. Andre filformater vil ikke blive bedømt. Kameraer som ikke kan tage billeder i dette format kan ikke anvendes til FotoMarathon.

Hukommelseskort

Du kan deltage i FotoMarathon uanset hvilken type hukommelseskort dit kamera benytter.
Ved indregistreringen får du udleveret enten et Compact Flash (CF) kort eller Secure Digital (SD) kort. Hvis dit kamera benytter en anden type hukommelseskort, skal du selv medbringe et tomt funktionsdygtigt kort til dit kamera. På kortet skal der være plads til 24 billeder.
I forbindelse med præmieoverrækkelsen d. 19. september i København, vil alle deltagere få udleveret deres hukommelseskort med de originale billeder. Kort der ikke er afhentet vil blive sendt. Der laves IKKE print af deltagernes billeder!

Konkurrenceregler

Konkurrencereglerne findes på denne side.
Da der hele tiden udvikles nye teknikker og funktioner til kameraer som det er nødvendigt at forholde sig til, forbeholder vi os ret til at ændre reglerne løbende.

Kontrolposterne

Du skal møde personligt op ved kontrolposterne hvor du får udleveret de næste 4 emner og får stemplet dit deltagerkort. Tidspunkterne er: kl. 15.00, 19.00, 23.00, 03.00 og 07.00. Emneudlevering starter en halv time før og slutter en halv time efter.

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen finder sted lørdag d. 19. september kl. 12 i København. Præmier der ikke bliver afhentet vil blive sendt. Nærmere information følger.

Teknisk assistance

Hvis der opstår problemer undervejs, tilbydes der teknisk assistance til deltagerne efter bedste evne. Vi kan ikke tilbyde salg af batterier eller andre reservedele.