Museet for Fotokunst, Brandts, støtter FotoMarathon igen
By Camilla. Filed in Arrangement i Odense, Præmier 2012, Udstillingen |Tags:Gratis adgang
FotoMarathon i Odense afvikles atter i samarbejde med Museet for Fotokunst, Brandts, og Odense Fotografiske Amatørforening. Ligesom sidste år vil FotoMarathon indgå i programmet for Fotografiets Dag, der finder sted på Brandts lørdag d. 25. august kl. 10-17.

Fotografiets Dag bliver afholdt på Brandts for tredje år i træk, og arrangementet var vældig besøgt med over 300 gæster sidste år. Igen i år bliver der tale om en lang række tilbud til de fotointeresserede, herunder udstilling med billeder af Viggo Rivad, foredrag med blandt andre anmelder Torben Weirup og Årets pressefotograf Mads Nissen, fotoshoots samt salgs- og infoboder af forskellig art.
FotoMarathon-deltagere vil ved fremvisning af det grønne armbind få gratis adgang til alle dagens tilbud.
Læs hele programmet på: http://brandts.dk/da/nyheder?option=com_exhibitions&view=article&id=413
Efter kl. 17 vil basen for FotoMarathons Odense-deltagere flytte til Historiens Hus på Klosterbakken 2 ved siden af Domkirken.
FotoMarathon vender dog tilbage til Brandts – fra 15. oktober til 4. november udstilles vinderbillederne fra FotoMarathon i Brandts Auditorie.
Museet for Fotokunst støtter desuden FotoMarathon med en goodiebag fuld af lækre fotobøger til en af de heldige vindere.
På gensyn til alle Odense-deltagere!



